November 28, 2008

Mit liv i Danmark



Min første graviditet var spændende for både min mand og jeg. I starten havde jeg endnu ikke fået opholdstilladelse. Derfor var vi nervøst for, hvordan der skulle gå. Tiden gik og maven voksede, de første 2 til 3 måneder havde jeg kvalme. Jeg savnede min familie og mit hjemland meget, når jeg var alene hjemme, mens min mand var på arbejdet.




Efter 3 måneder havde jeg ikke problemer med kvalme og alt gik fint. En måned før jeg skulle føde, anbefalede min læge at jeg gik på barsels. Dengang gik jeg til sprogcentret.

Den 5. oktober 2005 havde jeg mødte med jordemoren, som undersøgte mig. Hun var ikke sikker på, at min datter vendte rigtig. Derfok fik hun tid til undersøgelse på Skejbysyghus den næste dag. Min mand kunne ikke komme fordi han skulle arbejde, så min svigermor tog med mig.

Jeg blev undersøgte af en sygeplejerske, som scannede min mave. Scanningen vidste at min datter vendte forkert. Derfor skulle jeg have kejsersnit. Jeg ringede til min mand, som kom med de sammen. Vi snakkede med en jordemor og blev enige om, at jeg skulle kommer igen i morgen.

Den næste dag tog jeg og min mand ud på Skejby kl. 8. Jeg fik en stue, hvor jeg skulle klargøre mig til operationen. Jeg var nervøst, og en smulle banget. Heldigvis var min mand hos mig. Lidt før kl.10 kom jeg ind på stuen, hvor jeg skulle have kejsersnit. Lidt over kl.10 havde jeg så fået en datter. Vi var enige om, at hun skulle hedde Aisyah. Efter en times tid blev Aisyah målet og vejet. Hun var 49 cm og vejet 2800 gram.

***

Vi var meget lykkelige. De første dage var det svært og passe min datter, pg.a operationen. Heldigvis havde min mand 2 ugers barsels og kunne blive ved min side. Efter min mands 2 ugers barsel var jeg alene om og passe min datter mens han var på arbejdet.

Det var svært og jeg savnede virkelig min familie i Indonesien. Men efter lidt tid vendte jeg mig til at være mor og det var ikke så svært. Men man sjal arbejde hårdt for at være en god mor og altid prøve og bliver bedre.

Nu går min datter i vuggestuen og alt går så hurtigt, hun er 2 år og begyender til at lære mange ting fra andre mennesker. Jeg går til lærdansk og arbejder hårdt for at lære dansk, så jeg kan få en uddannelse.Bagefter kan jeg få et job og være et godt forbillede for min datter og være en god mor.


Den 26. november 2005 ankom jeg til Danmark, det betod i de første mit liv, jeg gik til udland.
Jeg har boet i Danmark i 3 år. Jeg kan godt lide at være i Danmark, selvom er det svært og hårdt at bo så længe fra min familie.

Mvh,
Vera





1 comment:

Mommy Farah said...

bare rolig søster everyhings vil være i orden, fordi vi ikke alone.Everywhere er Allah's jord.
Deres situation er det ikke helt langt som mig * gift med udlænding og bor langt væk fra familie *, men alhamdulillah IAM glade og ikke følelse ensom.
Takket være Allah, at din mand kan være en god kammerat og også være en god far for.
Tiden går hurtigt, men naturligvis er der lykke, hvis u kunne se din datter vokser, Masha Allah alt er som Allah vil Aishah smukt voksede up.Insha Allah hun kan være en sholehah datter ameen.


*sorry if my danish languange not so well hope u'll understand hehehe*